Udefestival
UDEFESTIVAL M. NYGADES BØRNEHAVE
(Mette, Lenette, Charlotte, Christina og Kristina)
Skolen afholder udefestival, hvor hver gruppe får 4 børn i alderen 3-6 år, som skal deltage i gruppens aktivitet.
Aktiviteten tager 1 time.
Da det er børnehavebørn, er det under dagtilbudsloven, samt læreplanstemaet natur, udeliv og science.
Vi vil undersøge børnenes matematiske opmærksomhed, samt deres initiativ. Dette vil vi gøre ved at spille naturbingo med dem, hvorefter de skal putte tingene de har fundet i nogle kasser, som vi har malet i forskellige farver. Vi vil ikke introducere børnene for farverne, ej heller fortælle eller bestemme hvilke ting der skal i hvilke kasser, men blot observere børnenes initiativ.
Vi vil derefter lave et produkt med børnene i form af en krans, samt synge en sang med børnene.
Målet med vores aktivitet er at børnene bliver mere bevidste om forskelle og ligheder ved genstandene i naturen (matematisk opmærksomhed).
Yderligere er målet, at børnene lærer at beskrive genstande ved hjælp af tillægsord (Selve navnet på genstanden er ikke lige så væsentligt, som beskrivelsen af genstanden).
TEGN
Vi kan se, at børnene er på vej mod målet, og dermed altså har forstået aktiviteten, når børnene selv begynder at beskrive genstandene, samt når de stiller spørgsmål omkring disse, og fører dialoger med os eller med hinanden om genstandene.
Aktiviteten kan alle være en del af, og dette sørger vi for, ved at acceptere alle deltagelsesformer, samt alle er en del af de forskellige dialoger som bliver ført undervejs.
TILTAG
Vi vil i aktiviteten have forskellige roller, men det meste af tiden vil vi gå foran og være instruktør, da vi ikke har kendskab eller relation til børnene.
Vi vil under naturbingo instruere børnene i hvordan dette spilles, hvorefter vi vil være guidende og støttende.
Når vi skal lave produkt, vil vi igen instruere, hvorefter vi vil deltage på lige fod med børnene.
Til slut hvor vi vil lære børnene en sang, går vi igen foran og instruere, da børnene muligvis ikke kender sangen.
På dagen fik vi tildelt to grupper, af 3 børn. Her lavede vi vores aktivitet og børnene var deltagende. Nogle mere end andre, men der var plads til forskellige deltagelsesmuligheder/-former. Hvilket vil sige, at de som havde brug for lige at se tingene an inden de ville prøve, eller de som blot ville observere også var en del af processen, blot på en anden måde. Uanset deltagelsesform sørgede vi for at alle børn endte med at få en krans med hjem, således at ingen følte sig udenfor eller overset/-hørt.
Målet var at børnene blev mere bevidste om forskelle og ligheder ved genstandene vi fandt, altså den matematiske opmærksomhed, samt at de kan beskrive genstanden de finder.
Vi synes at målet er nået. Imens vi havde grupperne ved os samt da vi skulle sortere de ting der var fundet, lagde vi vægt på dialogen om forskelle og ligheder (matematisk opmærksomhed). Vi fik gode dialoger omkring størrelser, farver, ligheder og forskelle. Vi snakkede om de ting de fandt og lagde netop ikke vægt på navnet af planten, men mere på beskrivelsen, og her var børnene gode til at iagttage og undersøge det de havde fundet.
Iagttagelser/evaluering af de to grupper vi havde på dagen:
Gruppe 1
1 pige på 3 år
2 drenge på 4 og 5 år.
M (Dreng, 5 år) kigger ikke hvilke farver han har samlet tingene i, men sortere helt forfra - En han før havde lagt i rød, blev nu lagt i lilla i stedet for.
I (pige) har svært ved at holde fokus. Dog meget interesseret i at samle blomster.
Det matematiske der kom i spil i denne gruppe var: Større, mindre, lille, stor, tynd og rund ift. bladene. Sammenligning i stor stil som også var planen at skabe lidt dialog omkring.
Denne gruppe var svær at få i flow. Dog er det også en smule svært i forvejen, når man ikke havde lang tid med børnene samt ingen relation havde til børnene.
Gruppen blødte dog op, da der kom lidt musik på, som blev gjort impulsivt. Da vi havde lavet det vi skulle, og tiden ikke var gået så skulle vi tænke spontant. Derfor satte vi os ned og begyndte at skabe en dialog omkring naturen, hvad man kan finde i naturen, og det ledte dem hen imod skrald. De havde oplevet at man kunne finde skrald i naturen og det var ikke godt for naturen. Derfor satte vi sangen “Ramasjang Redder Verden”. Den kendte børnene og de havde en fest indtil tiden var gået.
Gruppe 2
2 piger på 3 og 4 år
1 dreng på 6 år
S (Pige på 3 år), er rigtig god til at finde farver. Hun fordyber sig og gør hvad hun kan. Man kunne se at hun virkelig prøvede både at finde planter/farver samt at hun virkelig tænkte det hele igennem når hun skulle lægge farverne ned i æggebakkerne.
D og S (Dreng på 6 år og pige på 3 år), efter kransen var lavet, skulle de ud og undersøge og opdage en masse. De løb en tur rundt i vores område.
Musikken blev her også brugt, blot som supplement til deres opdagelsestur, da vi observerede at børnene også følte sig mere afslappede og komfortable, når musikken spillede.
Denne gruppe var nemmere at få i flow. De brugte området noget mere, for at finde farver/planter (større opdagelsesareal). Denne gruppe brugte deres fantasi noget mere, fx: korn blev til en tryllestav.
Det matematiske der kom i spil i denne gruppe var rund, lang, tynd, krøllet, farver ift. blade og blomster.
Kommentarer
Send en kommentar