Dyr på biotopen
Dyr på biotopen
Kendetegnene ved den danske strandkrabbe er at den et femkantet skjold med kraftige savtakker i forenden som kan blive op til 7 cm bredt. Skjoldet har typisk et mønster af furer og ophøjede partier. Den har 4 kraftige gangben på hver side af kroppen og 1 par klosakse foran. Hanner og hunner kan kendes fra hinanden på bag kroppens facon. Hunnen har en bred og afrundet krop, hvorimod hannen er smal og tilspidset.
Farven på krabben er typisk grønlige eller brunlige, men kan også være blålige, rødlige, eller lilla.
Strandkrabben kan blive forveksles med en svømmekrabbe, men den lever på større dybder og ses kun meget sjældent i forbindelse med opskyl.
Strandkrabben lever langs kysterne over hele danmark dog ikke i de indre dele af Østersøen omkring Bornholm, da saltindholdet er lavt.
Strandkrabben er altædende.
https://www.naturbasen.dk/art/3628/almindelig-strandkrabbe
Almindelig vandmand (og brandmand)
Almindelig vandmand også kaldet øregople forekommer i meget store mængder i havet og ved kysterne om sommeren.
Den findes i stort set alle danske have, på nær øst for Bornholm, hvor saltholdigheden er for lav til at den trives.
De repræsentere en gruppe dyr kaldet polypdyr.
Vandmænd er udstyret med nældeceller, som hos nogle arter er så kraftig virkende at badende kan få alvorlige gener. Her tales der om brandmænd.
Vandmænd har en vigtig rolle i marine økosystemet, da de lever af pelagiske smådyr, bl.a. fiskelarver (https://mst.dk/friluftsliv/undervisning/undervisningsmaterialer/danmarks-natur/smaadyr/almindelig-vandmand/).
Bænkebidder (Grå bænkebider)
I Danmark findes der i alt 27 arter af bænkebidere. Mange tror at bænkebideren er et insekt men faktisk er den et krebsdyr, ligesom rejer og krabber. Bænkebiderne har gæller og ånder via dem. Hvis man kigger langt tilbage i historien har bænkebideren kravlet på land fra havet af og derefter tilpasset sig et liv på landjorden. Bænkebiderne lever i et fugtigt miljø og tåler helst ikke udtørring. En bænkebidder kan blive op til 5 år gammel. En grå bænkebidder i vores tilfælde kan blive fra 8-20 mm. lang og kendes ved deres grålige farve. Den grå bænkebider er en af de meste normale af arten.
https://naturguide.dk/hvorfor-hedder-det-en-baenkebider/
Tanglopper
Tanglopper er små krebsdyr og lever på lavt vand.
Hannen kan blive op til 3 cm, hunnen er betydeligt mindre. Den har relativt store, sorte øjne. Farven er beige eller grønlig brun med en rød plet på de første tre halesegmenter.
https://naturporten.dk/temaer/danmarks-dyr/krebsdyr/item/ferskvandstangloppe
Blåmusling
Blåmuslingen er et bløddyr, og kan kendes på dens skald som er blåsort og oval, hvor forenden er spids og bagenden afrundet. Ydermere har muslingen striber udenpå og er indeni beklædt med perlemor.
Blåmuslingen er den mest kendte musling i Danmark, da den findes ved alle have og kyster, samt ofte blandt opskyl.
Den lever på lavt vand ud til 40-50 meters dybde og er fæstnet til underlaget.
Blåmuslingen lever af at filtrere plankton fra vand, som de suger ind med deres ånderør (https://naturporten.dk/temaer/danmarks-dyr/bl%C3%B8ddyr/item/blamusling).
Fjordrejer
Fjordrejer er kendetegnet ved at de har et knæk på ryggen.
Fjordrejerne bliver lyserøde når de bliver kogt, hvorimod hesterejen bliver grå.
De fanges i de danske fjorde, langs de danske kyster og i Østersøen. Kan blive op til 70 mm.
Sæson: April-oktober, afhængig af vandets temperatur.
http://e-learning.skaldyrcenter.dk/produkter/roskildereje/
Tangrejer (tigerrejer)
Tangrejer som også kaldes tigerrejer kendes ved at have blå og gule bånd på deres ben. Tigerrejer kan blive op til 60 mm lange. De lever i de lavvandede kystfarvande hvor man kan finde dem i f.eks. havgræs eller blæretang men om vinteren er de til at finde ude på dybere hav. Hannerne er som regel altid mindre end hunnerne. Tigerrejer bliver ligesom fjordrejerne lyserøde når de koges.
https://www.naturbasen.dk/art/5394/tangreje
Markgræshoppe
Kendetegnene på en markgræshoppe er at den har en korte antenner og smalle vinger, den har altid en rød spids på bagkroppen, Farven varierer mellem olivengrøn, brunlig, grå orange, rød eller sort. Hunnen kan blive 18 til 25 mm og hannen 13 til 19 mm. De er udbredt i hele danmark og lever på mark, hede, eng, klitter og have hvor græsset er lavt.
Græshoppen er planteæder. Via indersiden på deres baglår hvor de gnider en række små tappe frembringer de deres sang som kan høres flere meter væk.
https://naturporten.dk/temaer/danmarks-dyr/insekter/item/almindelig-markgraeshoppe
Grå sektoredderkop
Der findes 3 arter af sektoredderkopper, som er opkaldt efter deres karakteristiske hjulspind, som mangler en sektor. Spindet er tilpasset deres levesteder, som oftest er todimensionelle, f.eks. mure, lodrette klippevægge og træstammer.
Af de 3 arter er den mest almindelige grå sektoredderkoppen. Denne findes også i dag på bygninger, mest almindeligt ved vinduerne.
Man kan kende edderkoppen ved at den stort set altid er grå med et svagt metalskær, samt har den en sort midterstribe på forkroppen, som er bredest fortil, hvilket betyder at hovedet er sort (https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/edderkoppeshow-danmarks-10-mest-almindelige-hjulspindere).
Strandsnegl
Kendetegnene ved en strandsnegl er har brune, mørke farver når den er våd og grå når skallen er tør. Den har et tykt og kraftigt sneglehus med kort topformet spir som måler op til 3 cm. Den findes ved de fleste danske kyster og lever på sten eller moler. Den kan blive 4 til 10 år.
Strandsneglen lever af alger som den med sin hornagtige tænder rasper eller gnaver af.
https://naturporten.dk/temaer/danmarks-dyr/bl%C3%B8ddyr/item/almindelig-strandsnegl
Kommentarer
Send en kommentar